Hvem er jeg?

Mit navn er Mette Hansenholt.

Udover at have startet Myelina er jeg mor til fire, kone til én og den glade ejer af et lille landsted med ca. 30 høns, tre kaniner og én kat. Jeg trives både med jord under neglene og med at være en spradebasse, der elsker sammenkomster og at møde nye mennesker.

Den kombination af ro og energi følger mig i alt, hvad jeg laver, både privat og professionelt.

Jeg er Cand.scient.med., NADA‑certificeret,  ICI‑coach og TT38 Konsulent. Alt det, og bruger jeg i mit arbejder med trivsel, mental fleksibilitet og de mønstre, der former vores hverdag. Jeg har altid været fascineret af hjernen og alle dens finurligheder; hvordan den reagerer, beskytter os, spænder ben for os og samtidig rummer et enormt potentiale for bevidst forandring, når vi forstår den bedre.

Min tilgang bygger på en kombination af faglig viden og egne livsomstændigheder, hvor jeg selv har måttet stoppe op, gentænke mine handlemønstre og finde nye måder at stå stærkt i livet på, både som menneske og som forælder. Det har givet mig en dyb forståelse for, hvordan det føles at stå i sårbare eller komplekse situationer, hvor man kan blive i tvivl om, hvad det næste skridt skal være.

I dag hjælper jeg både medarbejdere og private med at skabe ro, klarhed og nye handlemuligheder. Jeg arbejder med mennesker, der ønsker forandringer, det er hvad enten de oplever indre pres eller livssituationer, hvor hjernen kører på overarbejde. Her tilbyder jeg et trygt rum til at forstå mønstre, finde perspektiv og skabe bevægelse.